Restaurant Heimdal
Å

Havnegade 12
5600 Faaborg.
tlf: 62616201

TIL MENUERNE

En spændende historie om Korvetten Hejmdal og om navnet Heimdals historie og mytologi

En søfarts historie fra bl.a krigen mod Tyskland i 1864

Billeder af restauranten og af vores smukke gårdhave som vi åbner om sommeren.

 

Restaurant Heimdals bygning er opført i 1854 og oprindelig var det et havneværtshus med navnet ”Ferndale”

I 1903 blev bygningen købt af C. Christensen og nogle år senere af Peter Heimdal, som herefter gav den navnet HEIMDAL.

Heimdal var fortsat havnens værtshus, hvor skibsbyggere, lossemænd, fiskere og søens folk kom for at spise deres medbragte klemmer

og købe sig en øl og en dram til.

Om aftenen var der ofte musik og sang og et godt slagsmål, og det siges at Faaborgs lette piger holdt til på Heimdal.

I 1800 tallet var Faaborg en driftig søfartsby.

Byens store købmandsgårde havde sine egne skibe, som sejlede på de store have, hvor man bl.a. eksporterede korn til Australien, og mange af skibene blev bygget på Faaborgs egne værfter.

Dengang byggede man skibene direkte på stranden, og i 1872/73 byggede Rasmus Møllers værft skonnerten ”Heimdal” på stranden tæt overfor hvor restaurant Heimdal ligger i dag.

Skonnerten Heimdal er for længst forsvunden fra de 7 have, så tilbage er nu kun Restaurant Heimdal som er og bliver landfast, og emmer af søen og dens mange sømænd. Men hvis gulvet begynder at gynge under dig, når du besøger os, ja så er det vist en anden årsag og så er det på tide at du går hjem i seng.

Idag er restaurantens lokaler fyldt med billeder og andre effekter fra de gamle skibe og deres efterladenskaber, ja næsten et helt museeum.

Vi, Annelise og jeg samt vores personale ønsker jer en god aften her hos os.

  Velkommen

Hilsen

Carsten Jensby
Ejer/Køkkenchef
 
og
Annelise Jensby
Ejer/Økonomiansvarlig